søndag den 22. september 2013

Wesleys tordenstøvle lynede for Palmeiras

Palmeiras tog giganthop mod en hurtig returbillet til Serie A, da "O Verdão" (De Grønne) hjemme på Pacaembu besejrede Top 4-kandidaten Sport Recife med 2-1. 

Wesley med fortid i bl.a. Santos og tyske Werder Bremen åbnede ballet med en drømmetræffer efter mindre end ét minuts spil, og midtbanespilleren fulgte trop med endnu en scoring otte minutter inde i 2. halvleg.

Sport blev reduceret til 10 mands midt i 2. halvleg, men "løverne" fra Recife formåede alligevel at bringe spændingen tilbage i kampen med Rithelys reducering med 10 minutter igen af matchen,

Med de tre points på kontoen blev det nærmest en perfekt weekend for Palmeiras. De øvrige hold i Top 4 satte alle points til, og "O Verdão" fører nu Serie B med ni points ned til de nærmeste forfølgere fra Chapecoense. 

I oprykningsspillet har Wesley & Co. hele 17 points at tære på i forhold til Icasa, som er det første mandskab uden for Top 4. Sport rykker med nederlaget ned på 6. pladsen med 18 points op til overmændene fra Palmeiras og fire points op til den vigtige Top 4.

Se målene fra Palmeiras - Sport Recife

Lørdagens kampe, Serie B:
ABC - Chapecoense  2-0
Boa - Ceará  1-2
Figueirense - Paraná  1-0
Guaratinguetá - América-RN  2-0
Palmeiras - Sport Recife  2-1
Paysandu - Atlético-GO 0-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar