mandag den 16. september 2013

Fenerbahçe-Alex saksesparker point hjem til Coritiba

Alex sikrede sit Coritiba et enkelt point i søndagens hjemmekamp mod Bahia, da den tidligere Fenerbahçe-stjerne i kampens overtid udlignede til slutresultatet 2-2. Bahia havde ellers kampen i sin hule hånd, foran med 2-0 på mål af Wallyson og William Barbio, men hjemmeholdet fik svaret igen i løbet af de sidste 25 minutter.

Først headede angriberen Júlio César bolden i nettet bag Marcelo Lomba i gæsternes bur, og til allersidst var det så 35-årige Alex, der slog til med et saksespark efter oplæg fra netop Júlio César. Dermed fik Coritiba sat et vigtigt point ind på kontoen, mens Bahia mistede to i kampen om at undgå nedrykning.

Coritiba holder 7. pladsen i Serie A, hvor "A Coxa-Branca" (Det Hvide Lår) har seks points op til Top 4. Og Alex har nu scoret 10 mål i turneringen, og det giver en 3. plads på topscorerlisten. Den rutinerede offensivspiller må kandidere til at være den vigtigste spiller i Serie A. Jeg så Coritiba i torsdag live, og der var holdet intet værd uden sin anfører, der måtte sidde over for at spar på fysikken.

Bahia ligger nede som nummer 14 med ét enkelt point ned til nedrykningsstregen. Kampen om at undgå en tur ned i Serie B lader til at blive en drabelig affære med kun otte points, der adskiller Portuguesa på 18. pladsen med Corinthians på 6. pladsen. Ponte Preta og især Náutico virker dødsdømt i bunden af rækken, men derudover skal der findes to mere.


Se målene fra Coritiba - Bahia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar