torsdag den 26. september 2013

Botafogo og Flamengo igen i tæt Rio-classico

Botafogo og Flamengo gav endnu en gang hinanden kamp til stregen, da de to Rio-mandskaber mødtes i kvartfinalen i Copa do Brasil.

Flamengo åbnede opgøret bedst og kom fortjent foran 12 minutter inde i 1. halvleg. Det var André Santos, der satte hovedet på en knaldhård volleyaflevering fra Paulinho. 

Hjemmeholdet var bedst efter pausen, og udligningen kom efter 12 minutters spil, hvor Edílson for anden kamp i træk kom på tavlen efter fornem sparketeknik.

De to mandskaber spiller returkamp den 23. oktober, og slaget skal igen udkæmpes på Maracanã. Det betyder, at vi i tilfælde af en ny remis skal finde en vinder fra straffesparkspletten. Reglen om udebanemål er nemlig suspenderet.

Corinthians og Grêmio var også i kamp om en plads i pokalsemifinalen denne onsdag. Opgøret på Pacaembu endte 0-0 foran 28.351 betalende tilskuere, så der er langt op til en gyser, når de to storklubber spiller returkamp i Porto Alegre den 23. oktober.

Se målene fra Botafogo - Flamengo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar