fredag den 6. september 2013

Drømmescoring af debutant efter karusseltur gennem forsvar

Jorden i Brasilien er bare gødet med talent en masse. Der popper hele tiden nye stjerneskud op og denne torsdag aften fik vi endnu et eksempel til den store samling, da Botafogo hjemme på Maracanã besejrede Coritiba med 3-1.

Hjemmeholdet solgte i sidste uge sin den 19-årige Vitinho til CSKA Moskva, og det gav plads til debutanten Hyuri. Og hvad skete der? Jo, Hyuri bragede igennem på den store scene med to mål, hvoraf det sidste var en ren karusseltur gennem gæsternes forsvar.

Topscorer Rafael Marques sørgede for det første mål for Botafogo, mens rutinerede Alex scorede gæsternes trøstmål på straffespark med en god halv time igen. Begge hold sluttede med 10 mand på banen. Keeperen Renan så direkte rødt ved straffesparket, mens gæsternes Maykon måtte samme vej efter to gule kort.

Botafogo rykker med sejren op på 3. pladsen i Serie A med fire points op til duksene fra Cruzeiro, mens Coritiba nu er nede som otter. Holdet fra Curitiba har nu ikke vundet i de seneste seks kampe, og det kan ses på stillingen.

Se målene fra Botafogo - Coritiba

Ingen kommentarer:

Send en kommentar