fredag den 20. september 2013

"Bønnen" scorer historisk mål for Bahia

Bahia havde god hjælp af stolperne, da "O Tricolor" hjemme på Arena Fonte Nova besejrede Internacional med 2-0. Gæsterne fra Porto Alegre havde næsten dobbelt så mange afslutninger som værterne, men træværket stod i vejen hele fire gange. 

Det var derfor ikke helt fortjent, da Feijão (Bønnen) i starten af 2. halvleg bragte Bahia på 1-0. Det var i øvrigt hjemmeholdets mål nr. 1000 i den brasilianske Serie A. Bahia scorede også mål nummer 1001. Det var topscorer Fernandão, der med bare tre minutter igen lukkede kampen på et kontraangreb.

Bahia rykker med sejren op på 13. pladsen i Serie A, og holdet fra Salvador har nu en buffer på fire points ned til nedrykningsstregen. "O Colorado" (De Røde) forpassede med resultatet muligheden for at lægge sig i slipstrømmen af Top 4. Dungas drenge har på 5. pladsen fire points op til Copa Libertadores-pladserne.

Se målene fra Bahia - Internacional

Ingen kommentarer:

Send en kommentar