torsdag den 25. oktober 2012

Forlan punkterer Vascos Libertadores-ballon

Vasco da Gama må formentlig skyde en hvid pind efter deltagelse i næste års Copa Libertadores. Klubben med de portugisiske rødder tabte onsdagens hjemmekamp til Internacional med 1-2, og dermed skal Vasco hente 5 points på São Paulo i de sidste 6 runder for at få en plads i Top 4. Det så ellers fornuftigt ud, da Jonas bragte Vasco foran midt i 1. halvleg, men Diego Forlan svarende igen med 2 kasser inden at holdene skulle gå til pauseteen. Vasco ligger dermed 5'er i Serie A, mens Internacional holder sig på 6. pladsen. Begge klubber har dermed udsigt til spil i Copa Sul-Americana, som er det sydamerikanske svar på Europa League.

Botafogo har også kurs mod Copa Sul-Americana efter 2-0 ude over Figueirense. Stortalentet Bruno Mendes og rutinerede Clarence Seedorf slog til for gæsterne efter pausen. Botafogo ligger 7'er i tabellen, mens Figueirense med nederlaget nok må se sin skæbne i øjnene. Klubben fra Florianópolis kommer til at spille i Serie B i 2013.

Se målene fra Vasco da Gama-Internacional

Se målene fra Figueirense-Botafogo

Resultater af onsdagens kampe:
Figueirense-Botafogo 0-2
Vasco da Gama-Internacional  1-2
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar