onsdag den 2. oktober 2013

Løverne fra Recife æder en af hovedkonkurrenterne

Sport Recife tilbageerobrede en plads i Top 4, da "Løverne" hjemme på Ilha do Retiro besejrede konkurrenterne fra Joinville med 3-2.

Hjemmeholdet var ellers nede med et enkelt mål, men to mål af Marcos Aurélio og et enkelt af Patrick fik rettet op på tingene til stor glæde for de medlevende tilskuere, som dannede en flot gul kulisse for kampen. 

Sport Recife overtager dermed 4. pladsen i Serie B med et enkelt point mere på kontoen end dagens modstandere fra Joinville.

Palmeiras er stukket af sted i toppen. Chapecoense med den suveræne ligatopscorer Bruno Rangel ligger også godt til efter 4-0 sejren over ASA, mens det ligner en tæt kamp om de sidste to oprykningspladser med Paraná og nu Sport på den rigtige side af stregen.

Se målene fra Sport Recife - Joinville

Tirsdagens kampe, Serie B:
América-RN - Bragantino
Atlético-GO - ABC  0-1
Avaí - São Caetano  2-1
Boa - Figueirense  0-2
Ceará - Icasa  1-0
Chapecoense - ASA  4-0
Guaratinguetá - Paysandu  1-1
Oeste - Palmeiras 0-2
Paraná - América-MG  0-1
Sport Recife - Joinville  3-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar