onsdag den 16. oktober 2013

Tidligere AaB'er med genial assist i Brasilien

Den tidligere AaB'er Kayke brillerede med en hælassist, da Paraná Clube på eget græs besejrede Bragantino med 1-0. Scoringen faldt efter 26 minutters spil, hvor veteranen Reinaldo blev spillet fri af Kaykes frække aflevering.

Paraná rykker med sejren op på 4. pladsen i Serie B a points med rækkens nummer 3 Sport Recife, der overraskende tabte hjemme med 3-1 til América-MG. Det blev i det hele taget en skidt spillerunde for topholdene. De suveræne ettere fra Palmeiras faldt med 1-0 ude til Icasa, og tabellens nummer 2 Chapecoense fik med nød og næppe 1-1 hjemme mod Ceará.

I den anden ende fik de to Natal-hold ABC og América-RN skabt et hul til nedrykningsstregen med sejre over dumpekandidaterne fra São Caetano og ASA. Paysandu kandiderer også til en plads i Serie C efter et knebent nederlag i Figueirense. Atlético-GO er det sidste hold under stregen, men holdet fra Goiânia kan indhente lidt af det forsømte, da man har en kamp i banken.

Se målet fra Paraná - Bragantino

Hvem ka´? Kayke ka´! (Foto: Politiken)

Tirsdagens kampe, Serie B:
ABC - São Caetano  2-0
ASA - América-RN  1-2
Boa - Joinville  1-0
Chapecoense - Ceará  1-1
Figueirense - Paysandu  3-2
Guaratinguetá - Oeste  0-0
Icasa - Palmeiras  1-0
Paraná - Bragantino  1-0
Sport Recife - América-MG  1-3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar