fredag den 11. oktober 2013

Flamengo fik luft til bundstriden

Flamengo tog et vigtigt skridt væk fra nedrykningsstriden, da "O Rubro-Negro" (De Rød-Sorte) hjemme på Maracanã besejrede Internacional med 2-1.

Anfører Léo Moura var kampens store spiller med et mål samt en assist til Flamengo-topscoreren Hernane, som nettede for 11. gang i Serie A i denne sæson.

Internacional fik pyntet på resultatet med små 10 minutter igen. Det var netop indskiftede Rafael Moura, som nærmest på sin første boldberøring headede bolden ind bag Felipe i hjemmeholdets bur.

Flamengo rykker med sejren op på 7. pladsen i tabellen og skubber Internacional ned som 8'er. Begge mandskaber har 8 points op til den vigtige Top 4 og 5 points ned til nedrykningsstregen.

I den anden torsdagskamp fik Goiás lidt luft til nedrykningsspillet med en 2-1 sejr ude over Portuguesa. Hugo og den buttede topscorer Walter scorede for gæsterne, mens Héverton sørgede for hjemmeholdets enlige træffer.

Goiás lægger sig lige i slipstrømmen af Flamengo og Internacional, mens Portuguesa på 13. pladsen kan se nedrykningsstregen komme nærmere. 2 points skiller den lille klub i São Paulo fra en tur i Serie B.

Se målene fra Flamengo - Internacional

Sådan fejrer man en scoring for fuld skrue (Foto: O Globo)

Torsdagens kampe, Serie A:
Flamengo - Internacional  2-1
Portuguesa - Goiás  1-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar