lørdag den 10. august 2013

Bøhmændene fra Belém kom over stregen

Den brasilianske Serie B tog hul på den 14. spillerunde med fire kampe denne fredag aften. 

Der faldt flest mål på Estádio do Mangueirão i Belém, hvor hjemmeholdet Paysandu besejrede Joinville med 2-1. 

"O Papão" (Bøhmanden) kunne gå til pausen oppe med to mål sat ind af Helíton og Diego Bispo, mens Eduardo fik reduceret med et kvarter igen.

Paysandu rykker med sejren op over nedrykningsstregen, mens Joinville i den anden ende af tabellen missede chancen for at rykke i Top 4.

I øjeblikket sidder Palmeiras, Chapecoense, Sport Recife og Paraná på de fire oprykningspladser, mens Guaratinguetá, São Caetano, América-RN og ABC ligger til nedrykning.

Der spilles seks kampe denne lørdag. Det mest interessante opgør finder sted på Pacaembu i São Paulo, hvor storklubben Palmeiras tager imod en anden oprykningskandidat, nemlig Paraná.

Se målene fra Paysandu-Joinville

Fredagens kampe, Serie B:
ASA - América-MG  2-0
Boa -Icasa  1-0
Ceará - Atlético-GO  0-1
Paysandu - Joinville  2-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar