torsdag den 8. august 2013

Santos rejste sig efter smækkene i Barcelona

Santos fik revancheret sig lidt for smækkene i Barcelona (0-8), da "O Peixe" (Fisken) spillede 1-1 mod ærkerivalerne fra Corinthians i den 12. runde af Serie A.

Stopperen Paulo André bragte ellers de regerende verdensmestrene foran i begyndelsen af 1. halvleg, men angriberen William José fik udlignet i starten af 2. 

De to målscorere tiltrak sig også opmærksomheden med godt 20 minutter igen, da de begge fortjent så rødt efter noget skubberi og sparkeri.

Corinthians taber med resultatet noget af pulsen i jagten på Top 4. "O Timão" (Det Store Hold) daler til 8. pladsen med ét point op til de placeringer, der giver en plads i Copa Libertadores.

Santos ligger nummer 14 med to points ned til stregen. Klubben har netop skiftet sportsdirektør, og opgaven med at genrejse klubben er faldet over på Zinho, som vandt VM med Brasilien i 1994.

Se målene fra Santos - Corinthians

Onsdagens kampe, Serie A:
Atlético-MG - Botafogo  2-2
Atlético-PR - Bahia  1-0
Criciúma - Cruzeiro  1-2
Flamengo - Portuguesa  1-1 (tjek referat på http://crflamengo.dk/)
Goiás - Náutico  2-1
Santos - Corinthians  1-1
Vitória - Fluminense  1-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar