torsdag den 21. november 2013

Flamengo tættere på årets pokaltitel

Flamengo tog et stort skridt mod året pokaltitel, da 'O Rubro-Negro' (De Rød-Sorte) fik 1-1 med hjem fra den første finalekamp mod Atlético-PR.

Hjemmeholdet tog ellers føringen efter 17 minutters spil, da Marcelo knaldede bolden ind fra kanten af feltet, men Amaral fik udlignet, da han efter 30 minutter i samme halvleg  benyttede den samme formel over for et passivt Atlético-forsvar.

De to mandskaber spiller returkamp onsdag den 27. november, hvor godt 60.000 flamenguistas på Maracanã vil prøve at heppe sit hold frem til samlet sejr.

Oddsene er med. De kan nøjes med et resultat a la 0-0 for at hjemføre titlen, mens Atlético-PR napper titlen med en sejr eller en målrig remis a la 2-2.

Vinderen af Copa do Brasil får ud over den flotte titel også en bonuspræmie i form at deltagelse ved Copa Libertadores 2014.

Se målene fra Atlético-PR - Flamengo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar