søndag den 24. november 2013

Diego Tardelli i ren opvisning for Libertadores-mestrene

Diego Tardelli leverede spil i ren landsholdsklasse, da Atlético-MG hjemme Arena Indenpendência besejrede Top 4-kandidaterne fra Goiás med hele 4-1. Altético-angriberen brillerede med et hattrick og blev fortjent hyldet af hjemmepublikummet med råbene:
Eh Felipão, Tardelli na Seleção! (Hej Felipão, Tardelli på landsholdet!)
Måske er det en idé at den brasilianske landsholdtræner Luís 'Felipão' Scolari skriver Diego Tardelli op på sin kandidatliste over spillere til VM-truppen 2014. Han er forrygende for tiden, arbejdssom og giftig som ingen anden, og man må sige at han har ramt formen inden VM for klubhold spilles i december måned. Diego Tardelli bliver en torn i øjet på mexicanske Monterrey i semifinalen og Bayern Munchen i finalen, såfremt det går som præsten prædiker.

Det blev nu Fernandinho, som åbnede scoringen 22 minutter inde i 1. halvleg, mens Diego Tardelli slog med sin første fuldtræffer bare 10 minutter senere. Goás kom tilbage i kampen, da Amaral fik reduceret kort før pausen. Den trinde bomber Walter brillede med et kluntet saksespark, og Goiás-anføreren var hurtig over riposten fra landsholdskeeperen Victor.

I 2. halvleg fik hjemmeholdet efter 20 minutter igen bragt sig foran med to mål, da Taaaardeeeeeelli-Gol-Gol afsluttede et intelligent angreb sat op af Luan, og 7 minutter senere holdt Tardelli igen legestue med Goiás-forsvaret, og så var den kamp lukket.

ATlético-MG rykker med sejren op på 6. pladsen i Serie A, men placeringen er såmen ligegyldig for 'O Galo' (Hanen). De er som Copa Libertadores-mestre allerede sikker på deltagelse i næste års turnering. Det er Goiás ikke, og 'O Esmeraldino' (De Smaragdgrønne) får svært ved beholde sin Top 4-placering, nar denne 36. runde spilles færdig i dag søndag. Bade Atlético-PR og Botafogo kan med en sejr nemlig overhale sensationsholdet fra Goiânia. 


Se højdepunkterne fra Atlético-MG - Goiás

Lordagens kampe, Serie A:
Atlético-MG - Goiás  4-1
Criciúma - Vitória  1-1
Vasco da Gama - Cruzeiro  2-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar