mandag den 25. november 2013

Flamengo fælder Corinthians på Paulinho-projektil

Flamengo kom endelig fri af nedrykningsfaren, da 'O Rubro-Negro' (De Rød-Sorte) foran 23.284 betalende tilskuere besejrede Corinthians med 1-0. 

Angriberen Paulinho, som er lejet i den lille São Paulo-klubben XV de Piracicaba, blev matchvinder efter 18 minutters spil, da hans projektil af et spark endte bag Walter i gæsternes bur.

Flamengo rykker med sejren op på 11. pladsen i Serie A med 6 points ned til nedrykningsstregen, og det er med to spillerunder igen nok til at forny abonnementet i landets bedste række. 

Med overlevelsen i baghovedet kan Flamengo i ro og mag nu fokusere pa onsdagens pokalfinale mod Atlético-PR. Efter 1-1 i det forste opgør i Curitiba har Flamengo gode muligheder for at sikre sig titlen hjemme på Maracanã

Corinthians skal bruge de sidste kampe på at tage ordentlig afsked med træner Tite. Han har skovlet titler ind i sine 3 år i klubben, men med denne skuffende sæson er det slut. Den tidligere brasilianske landstræner Mano Menezes overtager tjansen fra årsskiftet.

Se målet fra Flamengo - Corinthians

Søndagens kampe, Serie A:
Atlético-PR - Náutico  6-1
Bahia - Portuguesa  1-0
Flamengo - Corinthians  1-0
Internacional - Coritiba  0-0
Ponte Preta - Grêmio  1-1
Santos - Fluminense  1-0
São Paulo - Botafogo  1-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar