torsdag den 28. november 2013

Flamengo triumferede i pokalen foran 70.000 fans

Flamengo sikrede sig for tredje gang i klubbens historie pokaltitlen, da 'O Rubro-Negro' (De Rød-Sorte) hjemme på Maracanã besejrede Atlético-PR med 2-0. Det første opgør i Coritiba for en uge siden endte 1-1, så Flamengos samlede triumf kom til at lyde på 3-1.

Hjemmeholdet satte for alvor dødsstødet ind på Atlético-PR i løbet af de sidste minutter. Elias udnyttede et flot oplæg fra kampens bedste spiller Paulinho til at bringe Flamengo foran med 3 minutter igen og i overtiden viste 'Kongen af det ny Maracanã' sine forwardkvaliteter med kampens sidste scoring foran små 70.000 tilskuere.

Sejren betyder, at Flamengo ud over titlen også får en plads i Copa Libertadores 2014. Det er flot set i bakspejlet på en svær sæson, hvor holdet begyndte året med at skuffe i de regionale mesterskaber dækkende Rio de Janeiro og siden hen i Serie A.

Sidste chance for at levere varen var i Copa do Brasil, og her var det trænerreserven Jayme de Almeida, som kørte holdet det sidste stykke i mål. Den 60-årige Almeida overtog resterne fra den tidligere brasilianske landstræner Mano Menezes for godt 2 måneder siden, og han har fået et vinderhold ud af et ikke alt for imponerende spillermateriale.

Et referat af kampen kan også læsere på den uofficielle danske fansside, styret af Andreas Knudsen (Link til Flamengos danske side).

Se målene fra Flamengo - Atlético-PR

Flamengo slutter en vanskelig sæson af med jubel (O Globo)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar