mandag den 25. november 2013

De brasilianske mestre på katastrofekurs

I 2012 brasilianske mestre, i 2014 i serie B. Dette scenarium er ikke umuligt for Fluminense, som for tiden oplever en nedtur af de helt store.

Fluminense balancerer nemlig igen på kanten af nedrykningsstregen efter at 'O Tricolor' tabte med 1-0 til Santos, som egentligt ikke har noget at spille for. Sejrsmålet faldt 19 minutter inde i 2. halvleg, da Thiago Ribeiro udnyttede Aroucas gode gennembrud pa højrekanten.

Dermed fik Fluminense brudt sin gode stime, som bestod af to sejre i rap under den nye træner Dorival Júnior. Rio-holdet dumper ned nu som nummer 16, og det er kun antallet af sejre, som holder Fluminense over stregen.

Santos rykker op som nummer 8 uden chance for hverken det ene eller andet. 'O Peixe' (Fisken) mistede i år profilen Neymar til Barcelona, og klubben arbejder stadigvæk pa at finde rytmen efter den tunge afgang.


Se målet fra Santos - Fluminense


Ingen kommentarer:

Send en kommentar