mandag den 15. april 2013

To Ceará-fans likvideret ude foran VM-arena

Søndagens derby mellem Fortaleza og Ceará fik en brutal optakt, da to fans blev skudt ned uden for VM-arenaen Castelão i byen Fortaleza.

De to Ceará-fans havde netop forladt en minibus og var på vej ned mod det nyrenoverede stadion, da de blev passet op af to fans på en motorcykel fra den rivaliserende klub. Her var der ingen nåde. Likvideringen skete med revolver fra nært hold.

Politiet har fængslet en person, som man mistænker for udåden. Han blev arresteret et par timer efter kampen med en kaliber 38 i lommen. 

Kampen mellem Fortaleza og Ceará blev trods den tragiske optakt alligevel gennemført. Ceará endte med tre points på kontoen efter sejren på 1-0. Lulinha med fortid i bl.a. Corinthians blev matchvinder, men det er svært at glæde sig over på en sort sort søndag.

Se målet fra Fortaleza-Ceará

Ingen kommentarer:

Send en kommentar