mandag den 29. april 2013

Atlético Mineiro og Cruzeiro tæt på ønskefinale

I staten Minas Gerais ligner det en drømmefinale mellem storklubberne Cruzeiro og Atlético Mineiro.

Det første parti ud af to semifinalekampe blev spillet i weekenden, og her åbnede Atlético Mineiro i lørdags med en sejr på 2-0 i Tombense. 

Luan og Leandro Donizeti kom på tavlen for gæsterne, der lod spillere som Jô og Ronaldinho få sig en hviler inden de vigtige kampe i Copa Libertadores mod São Paulo.

Cruzeiro var dobbelt så gode mod Villa Nova om søndagen med en udesejr på 4-0. Her delte Éverton Ribeiro og Diego Souza målene imellem sig foran de 2.789 betalende tilskuere i Nova Lima.

Der spilles returkampe i næste weekend, og der skal ske mirakler, hvis ikke Atlético Mineiro og Cruzeiro gør op om titlen i de to finalekampe den 12.og 19. maj.

Se målene fra Tombense-Atlético Mineiro

Se målene fra Villa Nova-Cruzeiro

Ingen kommentarer:

Send en kommentar