søndag den 14. april 2013

Neymar gjorde rent bord på måltavlen

Santos holdt legestue, da man i Santa Bárbara D'Oeste besejrede União Barbarense med hele 4-0 i den næstsidste runde af Campeonato Paulista.

Neymar var i forrygende spilhumør og brasiliansk fodbolds absolutte stjerne gjorde rent bord på måltavlen med fire kasser.

Faktisk var landsholdsspilleren tæt på et femte mål, men stolpen var for en gang skyld på hjemmeholdets side.

Resultatet betyder, at Santos rykker op på en foreløbig 2. plads i grundspillet i delstatsmesterskaberne dækkende São Paulo, og Neymar indtager 1. pladsen på topscorerlisten med 12 mål i 18 kampe. 

Rækken føres af São Paulo, der overraskende tabte 1-0 hjemme på Morumbi til XV de Piracicaba. Resultatet skal ses i lyset af at "O Tricolor" allerede er sikker på 1. pladsen i grundspillet, og træner Ney Franco luftede derfor en del reserver.

São Paulo, Santos, Ponte Preta, Mogi Mirim, Corinthians og Palmeiras er sikker på en plads i kvartfinalen, mens de sidste to pladser skal fordeles mellem Penapolense, Botafogo-SP, Linense og Bragantino.

I bunden er Guaraní, União Barbarense og Sãe Caetano med den gamle stjernespiller Rivaldo rykket ud af rækken. Vi mangler endnu at finde den sidste nedrykker, men pilen peger indtil videre på Mirassol.

Se målene fra União Barbarense-Santos

Campeonato Paulista, 18. runde:
Atlético Sorocaba-Oeste  1-0
Paulista-Ituano  2-3
Penapolense-São Caetano  1-1
São Paulo-XV de Piracicaba  0-1
União Barbarense-Santos  0-4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar