fredag den 12. april 2013

Rio-drenge på tavlen for Brasiliens U/17-landshold

Det brasilianske U/17-landshold sluttede det indledende gruppespil i kampen om det sydamerikanske mesterskab af med en sikker 3-0 sejr over Peru.

De to Flamengo-drenge Lincoln og Caio sørgede for de to første mål, mens Fluminense-angriberen Kenedy sørgede for, at det blev et rent Rio-show på måltavlen.

Begge mandskaber var allerede inden torsdagens opgør sikker på at gå videre til næste fase, så resultatet havde kun kosmetisk betydning. 

Brasilien vinder puljen foran Uruguay, mens Peru på tredjepladsen følger med over i finalespillet. I den modsatte pulje går finalepladserne til Paraguay, Argentina og Venezuela. 

I slutspillet møder de seks tilbageværende nationer hinanden en enkelt gang. Alle mandskaber starter fra nul, og de fire bedste mandskaber kvalificerer sig til VM-turneringen, som spilles i oktober/november måned.
Se målene fra Brasilien-Peru

Ingen kommentarer:

Send en kommentar