mandag den 1. april 2013

Neymar igen med fuldt opladet batteri

Santos halede godt ind på Top 2 i Campeonato Paulista med en 2-1 sejr ude over Oeste. Neymar havde igen fået ladet batterierne op efter landskampene mod Italien og Rusland, og den 21-årige angriber leverede en flot kamp foran 12.595 betalende tilskuere i Bauru.

Neymar bragte "O Peixe" (Fisken) foran i midten af 2. halvleg på et flot langskud. Det var angriberens første mål i seks kampe, så der var ekstra god grund at trække på smilebåndet.

Oeste fik bragt balance i regnskabet ved Gilmar med bare seks minutter, men Santos reddede alligevel alle tre points til sidst. En hjørnesparkskombination sat op af den argentinske landsholdsspiller Montillo endte for fødderne af Cícero, der afsluttede knastørt fra nært hold.

Santos ligger fortsat på 3. pladsen i grundspillet. São Paulos nederlag til Corinthians betyder, at der nu er tre points op til duksepladsen. Neymar & Co. er så godt som sikker på en plads i kvartfinalerne. Der resterer bare tre runder, og Santos skal bruge et enkelt point for at løse billet til slutspillet.

Se målene fra Oeste-Santos

Campeonato Paulista, 16. runde:
Guaraní-Atlético Sorocaba  0-3
Oeste-Santos  1-2
São Caetano-Mogi Mirim  0-2
São Paulo-Corinthians  1-2
União Barbarense-São Bernardo  0-0
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar