mandag den 29. april 2013

Perlemål af Pato mod Ponte Preta

Corinthians kvalificerede sig til semifinalen i kampen om Campeonato Paulista med en overbevisende 4-0 sejr ude over Ponte Preta.

Hjemmeholdet startede kampen bedst, men verdensmestrenes effektivitet slog simpelthen benene væk under Ponte Preta. 

Romarinho bragte Corinthians foran efter en halv times spil efter en retur fra keeperen Edson Bastos, og bare otte minutter efter fordoblede Emerson Sheik føringen.

"O Timão" (Det store hold) sad på kampen efter pausen, hvor Paolo Guerrero lukkede kampen med en straffesparksscoring efter 10 minutter, og indskiftede Alexandre Pato fuldendte festen med en perle kort før tid.

Corinthians møder i semifinalen São Paulo, som besejrede Penapolense med fesne 1-0 i sin kvartfinale. Forsvarsspilleren Jaílton var uheldig at lave selvmål med et kvarter igen.

Rogério Ceni & Co. får fordel af hjemmebane, da São Paulo vandt det indledende grundspil, mens Corinthians sluttede ned som nummer fem.

Den anden semifinale står mellem Mogi Mirim og Santos. Dette blev klart allerede lørdag.

Se målene fra Ponte Preta-Corinthians

Ingen kommentarer:

Send en kommentar