mandag den 29. april 2013

Gaúcho-mesterskab næsten på røde hænder

Internacional er snublende nær sit tredje Gaúcho-mesterskab i træk efter søndagens semifinalesejr på 1-0 over Veranópolis.

Willians blev matchvinder med sin flotte scoring midt i 1. halvleg. Midtbanespilleren modtog bolden fra den argentinske playmaker D'Alessandro, afdriblede en enkelt modstander inden at bolden blev tordnet ind i nettet bag en chanceløs João Ricardo.

Trods stor overvægt i spil og chancer faldt der ikke yderligere scoringer, og "O Colorado" (De Røde) er dermed klar til næste søndags finale mod Juventude i denne anden delturnering om titlen i staten Rio Grande do Sul.

Internacional vandt den første delturnering i marts måned og en dacapo i den igangværende turnering vil udløse det samlede Gaúcho-mesterskab.

Se målet fra Internacional-Veranópolis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar