mandag den 22. april 2013

Santos klar til slutkampe om São Paulo-mesterskabet

Santos rundede grundspillet i Campeonato Paulista af med en hjemmesejr på 2-1 over Penapolense, og "O Peixe" (Fiskene) sluttede dermed på tredjepladsen i grundspillet.

André og Cícero bragte de forsvarende São Paulo-mestre foran inden pausen, mens Guaru fik reduceret for Penapolense lige efter pausen i en både underholdende og afvekslende affære foran 8.650 betalende tilskuere på Vila Belmiro

Santos møder i kvartfinalen Palmeiras, som sluttede 6'er i grundspillet. "O Peixe" får fordel af hjemmebanen som bonus for at holdet sluttede bedst af de to storklubber i den indledende fase.

Penapolense går trods nederlaget videre på det yderste mandat, og det betyder en svær kvartfinale ude mod duksen São Paulo.

Tjek de øvrige resultater og kvartfinaler under artiklen om Corinthians nedenfor.

Se målene fra Santos-Penapolense


Ingen kommentarer:

Send en kommentar