torsdag den 11. april 2013

Édson Di stjal scenen fra Neymar i pokalturneringen

Favoritterne fra Santos fik sig en slem overraskelse i onsdagens kamp, da "O Peixe" (Fisken) kun fik 2-2 i udekampen mod Flamengo fra staten Piauí i den første runde af pokalturneringen.

Santos kom planmæssigt foran, da unge Giva og den argentinske landsholdsspiller Montillo udnyttede flotte frispilninger fra Neymar. 

Hjemmeholdet, der ikke skal forveksles med den berømte navnebroder fra Rio de Janeiro, slog dog overraskende tilbage på to mål af Édson Di.

Den 33-årige angriber udnyttede først et straffespark begået af keeperen Rafael, mens det udlignende mål blev sat ind direkte på frispark i starten af 2. halvleg.

Resultatet betyder, at de to mandskaber skal spille returkamp i Santos om en uge. Pokalkampene afvikles normalt over to kampe med mindre at udeholdet slår knockout og vinder det første møde med mindst to mål.

Vinderen af Copa do Brasil får en plads i næste års Copa Libertadores. I sidste sæson gik pokaltitlen til Palmeiras med en finalesejr over Coritiba. 

"O Verdão" (De Grønne) under Luís Felipe Scolari gik derefter sukkerkolde i Serie A med en pinlig nedrykning til følge.

Se målene fra Flamengo-PI-Santos
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar