søndag den 28. april 2013

Keeperen Rafael sikrer Santos semifinaleplads

De regerende mestre fra Santos er klar til semifinalen i Campeonato Paulista efter lørdagens eliminering af Palmeiras. 

Den ordinære spilletid endte 1-1 på mål af Cícero og Kléber, og så måtte det hele affæren afgøres fra straffesparkspletten.

Her brillerede hjemmeholdets keeper Rafael med to redninger, og så endte det hele med en 4-2 sejr i Santos' favør.

Neymar & Co. møder i semifinalen Mogi Mirim, der eliminerede Botafogo-SP med tenniscifrene 6-0. Mogi Mirim sluttede bedst i grundspillet, så de får fordel af hjemmebane mod "O Peixe" (Fisken).

De sidste to kvartfinaler spilles denne søndag, og det skulle være meget overraskende, hvis ikke de to sidste semifinalehold hedder São Paulo og Corinthians.

Se mål og straffespark fra Santos-Palmeiras

Ingen kommentarer:

Send en kommentar