tirsdag den 23. april 2013

Brasilianske talenter heldige med remis mod Argentina

Det brasilianske U/17-landshold var heldige med det ene point, da de gul-grønne i søndags spillede 0-0 mod Argentina i finalespillet om det sydamerikanske mesterskab.

Marcos leverede små mirakler mellem stængerne, og keeperen havde også det nødvendige held, da et forsøg fra Sebastián Driussi tog overlæggeren.

Der er nu spillet tre ud af fem runder af slutspillet. Venezuela topper tabellen med i alt syv points, mens Argentina og Brasilien er noteret for fem points. 

De fire bedste hold kvalificerer sig til VM i De Forenede Arabiske Emirater i oktober/november, og Uruguay sidder i øjeblikket på den sidste billet.

Se højdepunkterne fra Argentina-Brasilien

Ingen kommentarer:

Send en kommentar