mandag den 20. oktober 2014

Tidligere landsholdsstopper lukker munden på kritikere

Den hårdt kritiserede stopper Dedé blev matchvinder, da Cruzeiro på Barradão i Salvador besejrede Vitória med 1-0.

Sejrsmålet faldt med små 10 minutter igen af matchen, da den tidligere landsholdsstopper pandede et indlæg fra Mayke ind bag Wilson i hjemmeholdets bur.

Dedé har ellers fået med grovfilen af fansene efter at han i sidste spillerunde lavede et klodset selvmål mod Flamengo, men med dagens scoring har han sikkert fået tilgivelse flere steder.

Cruzeiro kommer med resultatet ud af den triste periode, som har budt på tre nederlag i træk, og ‘A Raposa’ (Ræven) udbygger sit forspring i toppen til 7 points.

Vitória ligger og rumsterer lige over nedrykningsstregen, og ‘Løverne’ fra Salvador har kun 1-2 points at tære på i forhold til bundholdene Botafogo, Bahia, Criciúma og Coritiba.

Se målet fra Vitória - Cruzeiro

 Udskældte Dedé fik endeligt oprejsning efter den megen kritik af stopperen (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar