søndag den 26. oktober 2014

Nilmar scorer og Internacional går i Top 4

Internacional skulle ikke bruge mere end 45 minutter til at sikre sig sejren over Bahia i den 31. spillerunde af den brasilianske Serie A.

Alan Patrick åbnede scoringen efter bare 9 minutter, da midtbanespilleren fik godt træf på bolden, og Nilmar fordoblede føringen med små 10 minutter til pausen. Det var angrebsesset anden scoring efter sin genkomst til "O Colorado" (De Røde).

De 2-0 holdt til kampens slutfløjt, og Internacional rykker med de tre points forbi Corinthians og São Paulo og op på 3. pladsen i tabellen. Der er 8 points op til førerholdet Cruzeiro, så Nilmar & Co. skal nok holde fokus på en plads i Top 4 og dermed kvalifikation til Copa Libertadores 2015.

Bahia falder en enkelt position og er nu næstsidst. Nedrykningsstregen er 3 points væk, men holdet fra Salvador er noget handicappet, da man ikke har vundet nær så mange kampe som Vitória, som ligger lige på den anden siden af stregen. 

Se målene fra Internacional - Bahia

Nilmar scorede sit andet mål for Internacional efter sin tilbagekomst (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar