fredag den 10. oktober 2014

OL-topscorer sikrer Santos tredje sejr i rap

Den udskældte angriber Leandro Damião blev matchvinder, da Santos hjemme på Vila Belmiro besejrede Bahia med 1-0 i den 27. spillerunde af Serie A.

'Damigol' headede et glimrende indlæg fra Pato ‘Patito’ Rodriguez i nettet efter 10 minutters spil, og OL-topscoreren var såmænd også ved at øge til 2-0 på et saksespark kort før pausen. 

‘O Peixe’ (Fisken) var uden sin største stjerne Robinho, som er på langfart med det brasilianske landshold, men offensiven med især Leandro Damião, Geuvânio og 'Patito' fungerede udmærket, selvom det kun blev til et enkelt mål.

Det var Santos' tredje sejr i rap, og klubben avancerer til 7. pladsen i tabellen med kun 4 points op til Top 4 og de attraktive pladser i næste års Copa Libertadores. Bahia kæmper sin kamp i den modsatte ende, hvor det kun er et enkelt point, som adskiller 'O Tricolor' fra nedrykningsstregen 

Se målet fra Santos - Bahia

OL-topscoreren Leandro Damião har kun scoret 4 mål i dette års Serie A (Foto: Lance)

Torsdagens kampe i Serie A:
Chapecoense - Internacional  5-0
Fluminense - Atlético-MG  0-0
Santos - Bahia  1-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar