onsdag den 22. oktober 2014

Landsholdsangriber taber hovedet i ligaen

Bahia og Atlético-MG tyvstartede den 30. spillerunde i Serie A med at spille 1-1 på Fonte Nova i Salvador.

Den lille angriber Luan pandede gæsterne foran 8 minutter inde i 2. halvleg efter fint oplæg af Douglas Santos, men Bahia fik udlignet ved Guilherme Santos med bare 5 minutter til slutfløjtet.

Guilherme Santos fik efter scoringen rødt kort. At smide trøjen i forbindelse med fejringen af målet er snotdumt, når man i forvejen render rundt med et gult kort.

Diego Tardelli fra Atlético bør også få en pris for dumhed. Landsholdsangriberen brokkede sig til et direkte rødt kort i overtiden, og dermed misser klubbens vigtigste spiller lørdagskampen mod Sport Recife.

Med resultatet missede Bahia en stor mulighed for at rykke op over nedrykningsstregen, men 'O Tricolor’ er dog nu noteret med samme pointantal som Vitória, som er første hold over den stiblede linje.

Det ene point var ikke godt nok for Atlético-MG. 'O Galo' (Hanen) rykker godt nok op på 3. pladsen i tabellen, men de risikerer at må afgive sin plads i Top 4 til Internacional og Corinthians efter onsdagens kampe.

Se målene fra Bahia - Atlético-MG

Landsholdets Diego Tardelli tabte hovedet mod Bahia (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar