søndag den 26. oktober 2014

Atlético-MG nedlagde "Løverne fra Recife"

Atlético-MG overkom savnet af sin karantæneramte landsholdsangriber Diego Tardelli og flere andre stamspillere, da »O Galo" (Hanen) hjemme på Arena Independência tog imod Sport Recife i den 31. runde af Serie A.

Hjemmeholdet vandt matchen med 3-2 efter at have været nede med 0-1. Det var Rodrigo Mancha, som bragte »Løverne fra Recife« foran, men debutanten Tiago samt Dátolo og U20-landsholdsspilleren Carlos fik vendt kampen foran de bare 13.115 betalende tilskuere.

Atlético-MG fik i begyndelsen af 2. halvleg udvist sin keeper Victor for en nødbremse på Wendel, men Sport Recifes numeriske overtal resulterede kun i en enkelt scoring sat ind af Danilo med et lille kvarter igen af kampen.

Resultatet betyder, at Atlético-MG kan tilbringe weekenden på 2. pladsen i Serie A med 7 points op til ærkerivalerne fra Cruzeiro. Den teoretiske toer er dog São Paulo, som skal i kamp på mandag, hvor Goiás kommer forbi Morumbi.

Se målene fra Atlético-MG - Sport Recife

Atlético-MG overlevede udvisningen af sin målmand Victor (Foto: Lance)

Lørdagens kampe i Serie A:
Atlético-MG - Sport Recife  3 - 2
Botafogo - Flamengo  2-1 (Tjek Flamengos danske hjemmeside)
Chapecoense - Santos  1 - 1
Coritiba - Grêmio  1 - 1
Figueirense - Cruzeiro  1 - 1
Fluminense - Atlético-PR  2-1
Internacional - Bahia  2-0
Palmeiras - Corinthians  1 - 1
Vitória - Criciúma  3-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar