søndag den 5. oktober 2014

Cruzeiro cruiser mod mesterskabet efter sejr i topkamp

Cruzeiro konsoliderede sin 1. plads i Serie A, da ’A Raposa’ (Ræven) på et fuldsat Mineirão besejrede de nærmeste forfølgere fra Internacional med 2-1 i en yderst underholdende match.

Hjemmeholdet virkede ellers til at have fuld kontrol på begivenheder op til pausen. Cruzeiros offensive maskine kørte derudad, og den bolivianske landsholdsangriber Marcelo Moreno og Marquinhos sørgede for at 'de blå ræve' var oppe med to. 

Internacional kom nu stærkt tilbage. Anfører D’Alessandro testede stolperne i to omgange efter et frisparksforsøg inden at Alex fik sat reduceringen ind på et flot langskud. I mellemtiden havde Cruzeiro en gylden chancen for at lukke til 3-0, men Willian sparkede et straffespark langt over Didas kasse.

Cruzeiro fører nu Serie A med 9 points ned til netop Internacional, og alt tyder på, at holdet fra Belo Horizonte henter deres andet brasilianske mesterskab i træk. Internacional presses til gengæld nu hårdt bagfra af São Paulo, som hentede sejren i 6-pointskampen mod Grêmio.

Marcelo Moreno er efter sin fuldstræffer igen alene i spidsen af topscorerlisten. Cruzeiro-angriberen er noteret for 13 scoringer i 26 runder, mens Henrique efter fredagens hattrick for Palmeiras ligger 2‘er med 12 mål på kontoen.

Se målene fra Cruzeiro - Internacional

Se højdepunkterne fra Cruzeiro - Internacional

Willian (th.) brændte i ren Baggio-stil et straffe ved stillingen 2-0 (Foto: Lance) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar