fredag den 3. oktober 2014

Hattrick Henrique puster liv i 100-årig storklub

Palmeiras og Chapecoense tyvstartede den 26. spillerunde på Pacaembu, og det endte med en hjemmesejr på 4-2.

Gæsterne kunne ellers gå til pausen oppe med 1-0, men det fik ‘O Verdão’ (De Grønne) rettet op på efter pausen.

Angriberen Henrique blev den helt store helt for Palmeiras med tre scoringer, hvor de to blev sat ind på straffe.

Wesley stod for hjemmeholdets første scoring, mens Leandro var manden med målene for oprykkerne.

Palmeiras rykker med sejren op på 15. pladsen i Serie A, og 100-års-jubilaren har som Chapecoense på 16. pladsen 2 points ned til nedrykningsstregen,  

Hattrick Henrique rykker op på en delt 1. plads på topscorerlisten. De 25-årige angriber har lige som Marcelo Moreno fra Cruzeiro nettet 12 gange i Serie A i år.

Se målene fra Palmeiras - Chapecoense

Hattrick Henrique havde en stor aften på Pacaembu (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar