mandag den 27. januar 2014

Vasco-stopper viser akrobatik a la Bebeto

Storklubben Vasco da Gama sørgede for søndagens goalshow i Rio de Janeiro, da 'O Cruz-Maltino' hjemme på São Januário besejrede Friburguense med hele 6-0.

Sejren var tiltrængt efter at Vasco har lagt ud med to uafgjorte kampe i Campeonato Carioca. Kampens store spiller Montoya sørgede sammen med Ademílson (2), William Barboa, Marlon og Rafael Vaz for de mange mål.

Isaæ den sidste scoring fortjener et ordentligt rampelys. Centerforsvareren Rafael Vaz viste nemlig akrobatik a la Bebeto, da han på volley knaldede bolden i kassen med et kvarter igen.

Vasco rykker med storsejren op på 3. pladsen i grundspillet. Cabofriense fører rækken med Flamengo på 2. pladsen, mens Resende er det sidste hold i den Top 4, som bliver belønnet med en plads i semifinalen.

Fluminense ligger nede som nummer 8, mens de forsvarende Rio-mestre fra Botafogo med et sølle point på kontoen er nummer 13 ud af de 16 hold. 'Fogo' har al sin fokus på kvalifikationskampene i Copa Libertadores, og det koster på den hjemlige scene.

Udvalgte resultater af weekendens kampe i Rio:
Cabofriense - Botafogo  2-1
Flamengo - Duquee de Caxias  2-2
Novo Iguaçu - Fluminense  1-3
Vasco da Gama - Friburguense  6-0

Se målene fra Vasco da Gama - Friburguense

Ingen kommentarer:

Send en kommentar