mandag den 27. januar 2014

Troldmanden tilbage med scoring for Palmeiras

Palmeiras er kommet flot fra land i det år, hvor klubben kan fejre sin 100 års fødselsdag. 'O Verdão' (De Grønne) fik sin nemlig med 4-1 ude over Atlético Sorocaba sin tredje sejr i rap i Campeonato Paulista.

Den chilenske playmaker Valdívia var i aktion for første gang i sæsonen, og han orkestrerede et flot comeback for favoritterne.

Atlético Sorocaba var kommet foran ved Ewerthon, men 'El Mago' (Troldmanden), Leandro, Juninho og Wesley fik vendt kampen for Palmeiras.

Valdivia & Co. fører sin Gruppe D, og 'O Verdão' er det eneste af de fire store hold, som endnu ikke har smidt point i disse delstatsmesterskaber dækkende São Paulo.

Turneringen fortsætter i midtugen, hvor der er knaldkamp mellem Santos og Corinthians. De to klubber spillede finale i Copa São Paulo de Júnior i lørdags, og det blev en underholdende affære (se finalemålene her).

Nu må vi se om flagskibene kan præstere en lige så flot forestilling på Vila Belmiro, som U20-holdene leverede på Pacaembu.

Se målene fra Atlético Sorocaba - Palmeiras

Den chilenske landsholdsspiller Valdívia scorede i sit comeback for Palmeiras (O Globo)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar