søndag den 19. januar 2014

Atlético-MG borede fem huller i São Paulo-skuden

Atlético-MG er klar til semifinalen i Copa São Paulo de Júnior efter at 'O Galo' (Hanen) udraderede São Paulo med hele 5-1 i lørdagens anden semifinale.

Angriberen Nolasco og topscoreren Carlos satte Atlético på vinderkurs i 1. halvleg. "O Tricolor' fik svaret igen efter pausen ved sydafrikaneren Ty, men Yago, Eduardo og Dodô borede yderligere tre huller i São Paulo-skuden i løbet af kampens sidste 25 minutter.

Sejren var helt fortjent. São Paulos normale suveræne offensiv ledet af U17-landsholdsspilleren Boschilia spillede under niveau, og keeperen Jairo havde heller ikke en heldig dag mellem stængerne.

Atlético-MG møder i semifinalen Santos, som vandt turneringen i 2013 og som i år har brilleret med 24 scoringer i de hidtil 6 kampe. 'O Galo' har leveret i alt 10 kasser i de sidste to kampe, så mon ikke vi får en målrig affære på mandag

Atlético-MG borede fem huller i São Paulo-skuden

Atléticos topscorer Carlos taber for en gangs skyld duellen med Jairo (Foto: Lance) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar