onsdag den 29. januar 2014

Drømmetræffer sænker São Paulo-tophold

São Bernardo rendte ind i årets første nederlag i Campeonato Paulista, da man hjemme på Estádio Primeiro Maio (1. maj) tabte med 1-0 til Osasco Audax.

Hjemmeholdet havde kørt fejlfrit trav med tre sejre i tre kampe, men den fjerde gang fik det galt. Thiago Silvy sænkede topholdet med det projektil, som han fyrede af sted med små 10 minutter igen af matchen.

Det var Osasco Audax's første sejr i år, og holdet rykker op på 3. pladsen i sin Gruppe B. São Bernardo beholder duksepladsen i Gruppe C, men den kan være til låns. Santos kan nemlig overtage 1. pladsen med en sejr i aftenens 'classico' mod Corinthians.

Thiago Silvy rammer bolden lige i måsen...

og han skal selvfølgelig fejre scoringen med at have kuglen inde under trøjen (Foto: Band)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar