torsdag den 30. januar 2014

Luís Fabiano målamok i Brasilien

Den slumrende kæmpe São Paulo med Luís Fabiano i spidsen leverede rent goalshow, da 'O Tricolor' hjemme på Morumbi besejrede Rio Claro med hele 6-3 i den fjerde runde af Campeonato Paulista.

Luís Fabiano slog til med et ægte hattrick inden for kampens første halve time, mens stortalenterne Ademílson og Ewandro samt den målfarlige stopper Antônio Carlos supplerede 'Fabuloso' på måltavlen. Rogério Ceni var tilbage i den modsatte ende efter en lille skadespause, og det blev til nogle fumlerier fra den 41-årige målmandslegende. 

'Fabuloso' jagter en plads i den brasilianske landsholdstrup til VM 2014, og mon ikke den tidligere Sevilla-bomber er kommet på landstræner Luiz Felipe Scolaris blok, især da både Fred og Jô har problemer med at ramme formen. Næste landsholdskamp er den 5. marts, og truppen bliver offentliggjort den 11. februar.

São Paulo fører sin Gruppe A med 9 points, og 'O Tricolor' har nu et lille hul til de nærmeste forfølgere fra Comercial. De 20 klubber i turneringen er delt op i 4 grupper a 5, og der spilles i den indledende fase kun mod hold fra de andre pulje. De to bedste fra hver gruppe belønnes med en plads i slutspillet.

Onsdagens kampe i Campeonato Paulista:
Linense - Bragantino  1-0
Mogi Mirim - Atlético Sorocaba  3-3
Oeste - Comericial  1-1
Paulista - Ituano  2-3
Portuguesa - Botafogo-SP  1-2
Santos - Corinthians  5-1
São Paulo - Rio Claro  6-3

Se højdepunkterne fra São Paulo - Rio Claro

Ewandro har fået chancen på 1. holdet efter successen i Copa São Paulo (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar