fredag den 17. januar 2014

Atlético-MG punkterede luftshavnsdrengene fra Flamengo

Atlético-MG kvalificerede sig på overbevisende facon til 1/4-finalen i Copa São Paulo de Júnior ved at besejre Flamengo-SP med hele 5-0.

Holdet fra Belo Horizonte kunne gå til pausen foran 1-0 på det mål, som højre backen Alex sparkede ind efter godt et kvarters spil. Atlético satte i 2. halvleg for alvor turboen til og efterlod Flamengo fra lufthavnsbyen Guarulhos som måbende statister

Dodô fordoblede føringen efter bare seks minutters spil, hvorefter Carlos overtog scenen. Angriberen scorede de to første kasser efter en rebound fra stolpen, mens det sidste mål blev sat ind i en direkte duel med Flamengo-keeperen Rafael Aflalo.

Atlético-MG møder i næste runde São Paulo, som måtte ud i straffesparkskonkurrence for at holde sig inde i turneringen. 'O Tricolor' var nede med en pind mod Brasília indtil der manglede et kvarter, men så steg stopperen Lucas Possognolo til vejrs efter et hjørnespark og sørgede for udligningen.

I øvelserne fra pletten var São Paulo hele tiden i teten. U17-landsholdsspilleren Boschilia satte favoritterne på sporet med en scoring på det første spark, mens Lucas Silva, topscoreren Ewandro og Inácio gjorde arbejdet færdigt. 4-2 blev ført til protokols, og vi kan nu se frem en rigtig lækkerbisken i 1/8-finalen.

Se højdepunkterne fra Atlético-MG - Flamengo-SP

Resultater af torsdagens 1/8-finaler:
Atlético-MG - Flamengo-SP  5-0
Santos - Grêmio Osasco  4-1
São Paulo - Brasília 1-1 (straffe 4-2)
Taboão da Serra - Audax-SP  5-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar