torsdag den 30. maj 2013

Messis fætter lynede igen for "løverne"

Messis fætter Maxi Biancucchi har fået en forrygende start på kampene i Serie A for Vitória. Den 28-årige angriber slog til med to mål, da "Løverne" fra Salvador besejrede normalt hjemmestærke Náutico med 3-0.

Den 1,64 meter lave argentiner åbnede scoringen efter 12 minutters spil, mens Edson Magal fik fordoblet føringen med en kanontræffer kort før pausen. Hvis Náutico kom ud til 2. halvleg med fornyet energi, fik Maxi Biancucchi hurtigt hevet det ud af værterne. Det skulle nemlig kun gå fire minutter førend den lille angriber havde lynet igen.

Vitória rykker med sejren op på 3. pladsen i Serie A med fire points for to kampe, og Maxi Biancucchi topper topscorerlisten med tre mål i de hidtidige optrædener. Rækken føres af São Paulo, der har åbnet turneringen med to sejre.

Se målene fra Náutico-Vitória

Onsdagens kampe, Serie A:
Atlético-PR - Cruzeiro  2-2
Bahia - Coritiba  0-0
Botafogo - Santos  2-1
Flamengo - Ponte Preta  0-2 (tjek referat og billeder på http://crflamengo.dk/)
Goiás - Corinthians  1-1
Náutico - Vitória  0-3
São Paulo - Vasco da Gama  5-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar