mandag den 6. maj 2013

Dungas drenge rydder bordet

Staten Rio Grande do Sul er rød for tredje år i træk. Internacional, som vandt den første delturnering i marts måned, lavede dacapo i den næste ved at besejre Juventude i finalen.

Internacional var klare favoritter til titlen, men Juventude fra landets fjerdebedste række ydede kvalificeret modstand. Den ordinære spilletid endte 0-0, og det hele skulle derfor afgøres fra straffesparkspletten.

Her strålede målmanden Muriel med den afgørende redning på forsøget fra Moisés. Dermed kom der til at står 4-3 på måltavlen i Internacionals favør, og "O Colorado" (De Røde) scorede dermed alle tre titler i den sydlige stat.

Gaúcho-mesterskaberne er nemlig bygget op som en tretrinsraket, hvor vinderne af de to delturneringer til sidst normalt mødes i en finale om den samlede titel. Denne slutkamp blev jo overflødiggjort med Internacionals suverænitet.

Dungas drenge rydder bordet i Rio Grande do Sul ligesom Botafogo gjorde det i Rio de Janeiro.

Se de ti afgørende spark i Gaúcho-finalen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar