fredag den 3. maj 2013

Fluminense straffet kort før tid i Emelec

De brasilianske mestre fra Fluminense led et ærgerligt 2-1 nederlag i det første opgør mod ecuadorianske Emelec i 1/8-finalen i Copa Libertadores.

Hjemmeholdet tog teten efter en halv times spil, da stopperen Leandro Euzénio var uheldig at score i egen net, men Wágner fik udlignet for Fluminense på et drømmemål et par minutter før pausen.

Denne stilling holdt til kort før tid, hvor kampens colombianske dommer var hjemmeholdet venlig stemt.  En nærkamp mellem Carlinhos og en Mondaini blev takseret til et straffespark, som Gaibor satte ind bag Diego Cavalieiri.

Resultatet er dog ikke værre end at "O Tricolor" har gode chancer for at vende kampen, når der spilles returkamp i Rio de Janeiro om en uge. Landsholdspilleren Fred vil sandsynligvis være klar igen, og Abel Bragas mandskab kan nøjes med 1-0, da udebanemålet i så fald vil tælle dobbelt.

Se målene fra Emelec-Fluminense

Ingen kommentarer:

Send en kommentar