onsdag den 9. januar 2013

Vasco og Botafogo snublende nær 1/16-finalen i Copa São Paulo

Vasco da Gama er snublende nær 1/16-finalen i Copa São Paulo de Futebol Júnior efter tirsdagens 1-0 sejr over Paysandu. Midtbanespilleren Malco viste fin sparketeknik, da han i 1. halvleg sørgede for kampens eneste mål efter oplæg fra Índio. Paysandu var godt med og havde tre store chancer inden at favoritterne slog til. Vasco fører Gruppe K med maksimumpoint efter 2 kampe og er videre til næste fase med en remis på fredag mod Comercial.
 
Vi fik også en favoritsejr, da Botafogo spillede mod Gama i Gruppe O. Gama tog ellers føringen ved Guga i 1. halvleg, men Fernandes og Vinícius (straffe) vendte forestillingen efter pausen til slutresultatet 2-1. Botafogo har 6 points efter 2 runder og er videre med en uafgjort på fredag mod Taubaté.
 
Se målet fra Vasco da Gama-Paysandu
 
Se målene fra Botafogo-Gama
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar