fredag den 4. januar 2013

Santos-talenterne sejrer trods to afbrændere fra pletten

Santos kom godt fra land i U/20-eliteturneringen Copa São Paulo de Futebol Júnior med en 3-0 sejr over Remo. Jubal, Léo Citadini og indskiftede Stefano Yuri kom på tavlen for "O Peixe" (Fisken), alle efter oplæg fra venstre backen Canavarros. Elielton i Remo-målet fik også en hovedrolle i matchen med et kæmpe drop i forbindelse med kampens første mål. Den uheldige keeper fik senere revancheret sig, da han ved stillingen 1-0 nappede et straffespark fra Gustavo Henrique. Det var ikke eneste gang, at Santos brændte fra pletten. Givanildo gentog bedriften kort før tid, da angriberen med de "grønkjærske" træk sparkede forbi kassen.
Santos fører Gruppe V på bedre målscore end São MateusCorinthians fra Alagoas og Remo har begge sit første point til gode. Der er 100 hold med i turneringen, og de er fordelt på 25 grupper. Etteren fra hver pulje går videre sammen med de 7 bedste 2'ere til 1/16-finalen. Corinthians fra São Paulo vandt sidste års turnering med en finalesejr på 2-1 over Fluminense.
 
Se målene fra Santos-Remo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar