tirsdag den 8. januar 2013

São Paulos offensiv imponerede endnu en gang

São Paulo angrebsmaskine rullede sig endnu en gang ud, da Guaicurus blev besejret med 5-2 i anden runde af Copa São Paulo de Futebol Júnior. Favoritterne kom ellers bagud mod mandskabet fra staten Mato Grosso do Sul, men da São Paulo fik fodfæste i slutningen af 1. halveg gik det stærkt. Det tog således under 10 minutter at vende 0-1 til 3-1, og "O Tricolor" udbyggede bare forspringet efter pausen. Diego, Rodrigo Caio, Tiago og Fabio Lima (2) scorede for São Paulo, mens Guilherme og den bare 15-årige Roberto Júnior nettede for Guaicurus. São Paulo fører Gruppe M sikkert med 6 points og en målscore på hele 10-2 efter 2 runder. "O Tricolor" må være blandt favoritterne til at hjemføre den prestigefulde titel.

Se målene fra São Paulo-Guaicurus
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar