torsdag den 24. januar 2013

Ufortjent nederlag til Grêmio i Copa Libertadores-kvalen

Grêmio spillede en flot kamp, da man på fremmed græs mødte LDU Quito i den første kvalkamp om en plads i gruppespillet i Copa Libertadores. "O Tricolor" havde spenderet 10 dage i Ecuador for at indstille sig på de 2,8 km højde, og forberedelsen var givet godt ud. Grêmio holdt fysisk hele kampen og havde fortjente bedre skæbne end et 1-0 nederlag til Copa Libertadores-vinderne fra 2008. LDU's sejrsmål blev banket ind af Feraud med godt et kvarter igen på keeperen Marcelo Grohe, der kort tid forinden havde afløst en skadet Dida. Grêmio må efterfølgende ærgre sig over de berømte små marginaler. To forsøg på træværket snakker sig eget sprog. Resultatet betyder, at Grêmio nu skal vinde med to mål, når der spilles returkamp om en uge på den spritnye Arena Grêmio i Porto Alegre. Den samlede vinder får en plads i Gruppe 8 med hold som Fluminense, Huachipato og Caracas.

Se målet fra LDU Quito-Grêmio

Ingen kommentarer:

Send en kommentar