onsdag den 16. januar 2013

Palmeiras sender Uniteds samarbejdsklub ud af Copa São Paulo

Palmeiras er klar til næste fase i Copa São Paulo de Juniores efter en 3-2 sejr over Desportivo Brasil. Pendulet svingede et par gange i løbet af kampen, men João Pedro afgjorde det hele med små 7 minutter igen. Chico leverede de øvrige scoringer for "O Verdão", mens Bruno Gomes og Deivid kom på tavlen for Desportivo Brasil, der er en af de nyere klubber i Brasilien. Klubben blev stiftet i 2005 af Traffic Group, som har en masse ting kørende med spillere i de såkaldte tredjepartsejerskaber. Det var bl.a. Traffic, som finansierede størstedelen del af Ronaldinhos løn, da han spillede for FlamengoDesportivo Brasil er også kendt for sit samarbejde med Manchester United. Når man kigger på billederne fra tirsdagens kamp, må man håbe, at den engelske storklub ikke rekrutterer en afløser for David de Gea fra vennerne i Brasilien
Palmeiras møder i 1/8-finalen Velo Clube, der overraskende sendte Internacional ud af turneringen med cifrene 2-1.

Se målene fra Palmeiras-Desportivo Brasil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar