mandag den 28. januar 2013

Pinlige Palmeiras taber til oprykkerne fra Penapolense

Palmeiras skuffede endnu en gang sine trofaste supportere, da "O Verdão" hjemme på Pacaembu tabte med 3-2 til oprykkerne Penapolense i tredje runde af Campeonato Paulista. Ayrton gav ellers pokalmestrene en ønskestart med en scoring på frispark, men Penapolense svarede igen med to hurtige mål sat ind af Guarú og Magrão. Palmeiras havde store problemer med at ryste dette chok af sig, og det blev endnu værre, da Perez i spil 10 mod 11 øgede føringen efter pausen. Det længe ventede svar kom først kort før tid, hvor Luan fik reduceret til 3-2, men da var løbet kørt. Sensationen var en kendsgerning. Man kan godt forstå, hvis panikken er ved at brede sig hos Palmeiras. Klubben skal om godt to uger præstere i Copa Libertadores, og moralen i truppen er ikke særlig høj efter sidste års ydmygende nedrykning fra den brasilianske Serie A. Spillet hænger ikke sammen, og idoler som Valdivia må lægge ører til megen kritik fra fansene, der har tabt tålmodigheden.
 
Se målene fra Palmeiras-Penapolense

Campeonato Paulista, udvalgte resultater:
Bragantino-Santos 2-2
Mirassol-Corinthians 0-1
Palmeiras-Penapolense 2-3
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar