mandag den 21. januar 2013

Kineseren Zizao lynede for Corinthians

Kinesiske Zizao havde sin stjernestund, da Corinthians spillede 1-1 med Paulista i den første runde af delstatsmesterskabet dækkende São Paulo. Zizao havde fået chancen fra start på et reservespækket Corinthians-mandskab, og den kinesiske midtbanespiller lyste op efter en times spil med et genialt oplæg. Zizao viftede sin direkte modstander væk med nærmest brasiliansk kropsfinte, og det efterfølgende indlæg endte i skoene på Giovanni, som havde let ved at sende kuglen i kassen. Det var en kæmpe forløsning for Zizao, som kun har fået to optrædener for verdensmestrene i sit foreløbige et-årige lejemål. Det endte dog ikke i den totale triumf for kineseren. Paulista fik med 10 minutter igen udlignet ved João Henrique, der ganske enkelt løb fra hele Corinthains-forsvaret.

Palmerias måtte også nøjes med et enkelt point efter 0-0 mod Bragantino. "O Verdão" havde en gylden mulighed for at afgøre kampen efter en times spil, da holdet fik tilkendt et straffespark, men Hernán Barcos sendte bolden på den ene opstander til stor frustration for de 10.167 tilskuere på Pacaembu.


Se Zizaos fine oplæg til Giovanni

Campeonato Paulista, udvalgte resultater:
São Paulo-Mirassol  2-0
Paulista-Corinthians  1-1
Palmeiras-Bragantino  0-0
Ponte Preta-Mogi Mirim 0-0
São Bernardo-Santos  1-3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar